Escarramán

Escarramán er en spansk teater-mytologisk figur fra det 17. århundrede. Rufferen og småforbryderen Escarramán befinder sig på samfundets skyggeside. Han er intelligent og holder myndighederne for nar, på en sympatisk måde set fra den jævne borgers synsvinkel. Escarramán synger og danser den spanske populærmusik, såkaldte dansesange, der på én og samme tid er foragtede og eftertragtede af samfundets elite. De spanske dansesange er både åbenhjertige/frivole, temperamentsfulde/løssluppne, sensuelle/syndige, melodiøse/vulgære, udtryksfulde/ublufærdige, o.s.v., afhængigt af hvilke øjne der ser på det.

På den måde repræsenterer figuren Escarramán en kulturel dualitet i barokken; det folkelige/ægte versus det kunstfærdige/forlorne, en dualitet der er set udtrykt mange gange i løbet af historien, blandt andet i H. C. Andersens eventyr.  

Den historiske baggrund

Sang og dans var uadskillige begreber i 1600-tallets Spanien, og benævnes ofte som 'dansesange'. Utallige former sameksisterede og afløste hinanden, mest kendt er Zarabanda (Saraband) Canario, Fandango, Chacona (Chaconne), Folía, Pasacalle (Passacaglia) og Seguidilla.

Spanien var i 1600-tallet et rigidt klassedelt samfund. Men på trods af enorme klasseforskelle i det spanske samfund var det musikalske udtryk, der lå til grund for tidens dansesange, alligevel et kulturelt fælleseje. Det skyldes især to faktorer; Guitarens voksende popularitet blandt både høj og lav (guitaren var et nyt og hipt instrument omkring år 1600), og det populære spanske teaters brug af dansesangene, der indgik i korte mellemspil mellem akterne i de regulære teaterstykker. Sangene var så populære, at mange gik i teatret udelukkende for at høre mellemspillene.

Gennem teatret nåede de populære dansesange til den spanske hof, hvor sangene fik en mere stiliseret form og spredte sig til resten Europa. Senere kom de mest spillede dansesange, sammen med populære danseformer fra andre lande, til at indgå som elementer i den fornemme baroksuite.

Men det hele startede som datidens rock 'n' roll! Det, at et musikalsk udtryk på en og samme tid kan eksistere som populær- og finkultur, har været en vigtig inspirationskilde til Escarramán operaen.   

Musikken og dansen i Escarramán

Escarramán er en pastiche opera, d.v.s. en række eksisterende arier og dansesange fra 1600-tallets Spanien, præsenteret som en integreret del af historien om Escarramán, og kædet sammen af nykomponerede recitativer. Det var en meget brugt teknik i barokkens Europa, at genbruge en perlerække af kendte sange i en helt ny sammenhæng, men i dag er de "kendte sange" fra dengang forlængst forsvundet ud i historiens mørke. Vi har derfor, skruppelløst, re-komponeret eller rekonstrueret sangene udfra teatermanuskripter, eksempler fra barokkens lærebøger i guitarspil, og samtidens (ofte forargede) beskrivelser af sangenes karakter og udførelse. Dansene er skabt både ud af elementer fra vor tids flamencotradition og fra historisk barokdans. Det hele er samlet i et ny-koreograferet energisk danseudtryk, der er tilpasset den historiske kontekst hvori historien foregår.

Dansesange/arier synges af klassiske baroksopraner og en sanger der benytter visse teknikker fra flamencosang, og danses af en professionel flamencodanser.  

Scenografi

Scenografien udgøres af tre store videoskærme, hvorpå der projekteres en tegnet serie af illustrationer, ikke ulig en konventionel tegneserie, med handlingsforløbet nøje synkroniseret med de musikalske recitativer. Tegningerne skaber operaens narrativ og erstatter, så at sige, koreografi og skuespil fra den traditionelle opera. Recitativerne bliver på den måde til musikalske 'talebobler'!

I sang- og dansesekvenserne er videoskærmene også med til at skabe et virtuelt rum hvori sang og dans finder sted.  

Publikum

Escarramán har fra starten været tænkt som en mobil forestilling, der også kan opføres udenfor teatrets eller operahusets trygge mørke. Vores intentioner har været at udvide den traditionelle publikumsprofil, og inkludere publikumsgrupper, der ikke har for vane at høre opera. Escarramán har da også spillet både i kulturhuse, biblioteker og på operascener.