Patricio Pock-Steen Fraile

Patricio Pock-Steen Fraile - CV

Patricio Fraile er filmkomponist, lydkunstner og producer. Han arbejder med musik og lyd til film, scenekunst og tv, og har blandt meget andet skrevet musik til den danske prisbelønnede spillefilm Min Evige Sommer og komponeret en iransk vuggevise til den norske film Håndtering av Udøde, der fik premiere på Sundance. Hans udgivelser tæller både soloværker og samarbejder på det britiske label FatCat Records / 130701, hvor han forener elementer fra klassisk minimalisme, folk og ambient.

I samarbejdet med Via Artis Konsort arbejder han med lyddesign, soundscapes og produktion, med særlig vægt på det rumlige, det taktile og det emotionelle i lydens rolle på scenen. Han har bl.a. stået for soundscape-kompositioner og videodesign i projektet Solens Spejl (2024), og arbejder aktuelt med historisk, narrativt lyddesign på Rosenborg Revisited.

Arbejdsfelt i Via Artis Konsort: Sounddesign, videoteknik