Lars Hedelius-Strikkertsen er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium, hvor han har specialiseret sig i guitarmusikken fra 1800-tallet. LHS modtaget undervisning i opførelsespraksis af bla. Viggo Mangor og Nikolaj Ronimus.
LHS har med sit speciale i 1800-tallets musik spillet koncerter i udlandet bla. Italien, England og Sverige med duo'en Duo Suonante. LHS er desuden flittigt brugt i forskellige historiske ensembler i Danmark bla. i ensemblet 'Det Harmoniske Selskab'. LHS akkompagnerer desuden sangere som Guido Paevatalu og Djina Mai Mai.
Ved siden af det romantiske repertoire har LHS opbygget solide kompetencer i barokkens guitarspil, som LHS viser i ensemblet Via Artis Konsorts programmer, og i Duo Sospiri med sopran og gambespiller Kathrine Brandt. LHS har i de senere år udvidet sit instrumentarium med mere eksotiske instrumenter som arabisk oud og middelalderguitaren citole, som også finder anvendelse i Via Artis Konsorts genre-overskridende repertoire.
LHS er medlem af Solistforeningen af 1921
Instrumenter i Via Artis Konsort; Barokguitar, romantisk guitar, citole, arabisk oud.