Liv & Død - post påskekoncerter

I Via Artis Konsort var dagene efter påske præget af et samarbejde med Filharmonisk Kor Fyn og nogle smukke koncerter i Odense og Fåborg.

Koncerterne ”Liv & Død” bestod af to afdelinger, hvor det ikke alene var de to emner ’Liv’ og ’Død’, der formede koncerterne; To meget forskellige musik-organisationer spillede hver sin del af koncerten og til sidst mødtes disse to til en bevægende, musikalsk forsamling. Koncerternes repertoire bestod af beherskede, meditative korværker af bl.a. A. Bruckner, M. Duruflé & W. Byrd og levende, ukendt musik af Antonio Cabezón, J. S. Bach & Poul Udbye Pock-Steen. Kordirigenten, Kasper Borchersen, og ensemblelederen, Poul Udbye Pock-Steen, havde begge medbragt værker til koncerterne, de havde skrevet, komponeret og arrangeret, hvilket gjorde oplevelsen særegen, forfriskende og bevægende. De to organisationer mødtes til sidst i to mindre kendte værker og ét kendt:

• Unser trefflicher, J.S. Bach/arr. Poul Udbye Pock-Steen
• Jesus bleibet meine Freude, J.S. Bach
• Den klare sol går ned, T. Kingo/arr. Poul Udbye Pock-Steen

I Ulighedens tegn

Uligheden er ikke, som man skulle tro, den negative af slagsen, tværtimod. I Via Artis Konsort kan vi lide at blande instrumenter på tværs af genrer og århundrede, og i disse koncerter kan man roligt sige, at det var tilfældet. Ensemblet stillede op med instrumenter som samlet enhed historisk set aldrig har mødt hinanden. De fik dog deres rendezvous i Ansgar Kirke, Odense og Helligåndskirken, Fåborg, hvor følgende instrumenter spillede sammen:

• Vibrafonen fra det 20. århundrede
• Den romantiske guitar fra det 19. århundrede
• Klarinetten fra det 18. århundrede
• Cembaloet fra det 17. århundrede
• Kontrabassen (som efterkommer af viola da gamba) fra det 16. århundrede
• Organettoet fra det 12. århundrede (eller før)

Det velklingende ensemble var derfor en stærk repræsentation af instrumenter på tværs af mere end 4 århundreder, og der var ikke kun diversitet i form af historiske forskelle på instrumenterne. Mangfoldigheden var også at finde i ensemblemedlemmerne. Ikke alene har musikerne forskellige baggrunde, men aldersspændet ligger også på 45+ år. Den yngste musiker på 20 år og den ældste på 67. Det giver en fleksibilitet og nuance i Via Artis Konsort, som repræsenteres ved den usædvanlige konstellation af instrumenter og diversiteten blandt ensemblets medlemmer. Det er ikke usædvanligt, at Via Artis Konsort eksperimenterer på tværs af genrer og historiske instrumenter. Ensemblet præsenterer sig ofte også som en pose blandende bolsjer i form af alder, baggrund og nationalitet!

Gammelt & nyt

I koncerterne kunne man høre en vifte af forskellige værker, som hørte under en af disse kategorier og til tider; begge. Programmet bestod af korværker og instrumentalmusik, men mest af alt var koncerterne præget af værker, som havde elementer af både noget gammelt OG noget nyt. Det ’nye’ var enten en nyskrevet komposition/arrangement af værket eller også var det noget musik, som lød ’ny’ i publikums ører – altså noget ukendt. Instrumentalværket ”Pavana con su glosa” er skrevet i 1557 af den spanske komponist Antonio Cabezón, arrangeret af Poul Udbye Pock-Steen.

En pose blandende bolsjer i form af alder, baggrund og nationalitet

Stykket er skrevet under renæssancen og er ikke skrevet for den konstellation, man kunne høre i koncerterne. Værket er gammelt, men ganske nyt at lytte til, i selv de mest erfarne ører. Derudover havde Poul Udbye Pock-Steen arrangeret en særegen version af den kendt salme ”Lysets engel går med glans”.

Lysets engel à la VAK

Salmens tekst er skrevet af B.S. Ingemann i 1837 og var oprindeligt skrevet som en morgensang for børn, der hyppigt blev brugt i skolerne på daværende tidspunkt. I dag kender vi den, som en salme der har sin gang i de danske kirker, og vi synger den på en smuk melodi komponeret af C.E.F. Weyse samme år, som teksten blev skrevet. Poul Udbye Pock-Steen udvalgte sig tre ud af salmens seks vers og komponerede en ny sats for klarinet og mezzosopran. Værket udforsker, undersøger og leger med teksturer i både klarinetten såvel som vokalens klang. Improvisation, udfordrende rytmer, alternative taktarter og løse fortegn karakteriserer Poul Pock-Steens version af ”Lysets engel går med glans”. Denne nye version af den gamle salme kan beskrives som bevægende, udforskende og forfriskende, og den kan opleves herunder, hvis man ikke oplevede ”Liv & Død” koncerterne: (indtil lørdag den 13. maj kun som teaser)