Katrine Dyrhauge Roos

Katrine Dyrhauge Roos - Via Artis Konsort
Sopran

Katrine Dyrehauge Roos er klassisk sopran fra Syddansk Musikkonservatorium, hvor hun i juni 2001 tog diplomeksamen med speciale i tidlig musik og kirkemusik.

Katrine Dyrhauge Roos - CV

Katrine Dyrehauge Roos har deltaget i masterclasses i New York, London, Salzburg og Blankenburg og har nu sit virke som solist med tilknytning til flere ensembler, herunder renæssanceensemblet Per Passione og barokensemblet Det Jyske Vokalensemble, som har fast samarbejde med Ensemble Zimmermann.

Sammen med pianist Peter Nørskov Jørgensen og mezzosopran Kirstine Lykkebo er KDR en del af ”Kærlighedens Stier”, en operatrio med en forestilling af samme navn. Forestillingen er blevet til under instruktion af Kit Eichler og var gæsteforestilling ved Den Fynske Opera i efteråret 2011.

I 2012 dannede KDR og guitarist Lars Hedelius-Strikkertsen Duo Suonante, der med stor entusiasme specialiserer sig i 1800-tallets musik og opførelsespraksis indenfor både det danske og engelske såvel som det tyske, italienske, spanske og franske repertoire. Duoen har fortsat stor succes med formidling af det danske romantiske repertoire, bl.a. i samarbejde med en lang række af landets museer.

KDR har videreuddannet sig i VoiceEmbodiment , en 2-årig uddannelse i sang og kropsterapi for professionelle sangere udviklet og ledet af Anne Rosing-Schow. Udover sit virke som solist underviser KDR i sang og arbejder som kropsterapeutisk behandler med speciale i stemmeproblemer.