Via Artis Konsort

Via Artis Konsort
Ensemble

Via Artis Konsort er et internationalt ensemble der spiller innovativ musik fra grænselandet mellem den tidlige klassiske musik og relaterede verdensmusik traditioner.

 

Via Artis Konsort CV

Via Artis Konsort blev dannet i 2006, og har siden spillet henved 400 koncerter i ind- og udland, blandt andet Cuba, Spanien, Belgien, Færøerne, Sverige, Norge og Island. Ensemblet er officielt hjemmehørende i Odense.

Via Artis Konsort har udgivet to album på forlaget PARLA son: Via Stellae (2008) og Crosswork (2013). Poul Udbye Pock-Steen har desuden udgivet soloalbummet 'Kunsten at røre' (2010). Et fjerde album, 'Echoes-of-dance' med spanske dansesange er under indspilning.

Via Artis Konsort turnerer med faste koncertprogrammer, men indgår ofte i forskellige former for samarbejde med kor, solister, komponister, scenekunstnere og institutioner. Ensemblets repertoire spænder vidt, fra senmiddelalderens ballader i koncertprogrammerne 'Via Stellae' og 'Songs from the borderland', til barokmusik i programmet 'Sangbogen fra Eldorado'. Ensemblet blander ofte umage genrer, som i koncertprogrammet WAR, hvor 1400-tals satser sættes i relief til musik der er komponeret i tiden omkring 1. verdenskrig.

Via Artis' koncerter er flere gange blevet transmitteret i radioen, blandt andet de nationale klassiske radiokanaler i Belgien, Spanien og Danmark, senest P2 koncerten med koncertprogrammet 'Sangbogen fra Eldorado'.

Via Artis Konsort har gennem de seneste år bevæget sig ind på det musikdramatiske felt, hvilket har ført til en række eksperimenter med den klassiske koncertform bl.a. under HCA Festival i 2015 og 2018. Ensemblets anmelderroste musikdramatiske produktion, tegneserie-operaen 'Escarramán', med 1600-tals dansesange, havde danmarkspremiere på Den Fynske Opera i februar 2016, med støtte fra Statens Kunstfonds Musikdramatiske Pulje, Bikubenfonden, Knud Højgaards Fond og KODA. Via Artis Konsort har foreløbig spillet mere end 20 forestillinger med Escarramán i hele Danmark, bl.a. Aalborg Opera Festival og Hofteatret i København.

Via Artis Konsort opførte i efteråret 2017 den musikdramatiske site-responsive performance 'Hesbjerg revisited' på et forladt slot vest for Odense. 'Hesbjerg revisited' var produceret af Via Artis Konsort til festivalen Mod.Strøm i samarbejde med nycirkus-kompagniet TinCanCompany. Musikken, med et uafbrudt forløb på godt en time, forholdt sig til slottets anakronistiske historie og arkitektur, og indeholdt elementer af renæssance pasticher, romantisk kormusik, cinematografisk cirkusmusik og elektroniske lydlandskaber.
Patchwork-videoen 'Hesbjerg revisted' blev efterfølgende kurateret til messe-festivalen Classical:Next, maj 2018 i Rotterdam. 

 

Eksempler på koncerter og forestillinger:

  • Festival Musica de la Itinerancia, Santiago de Compostela, Spanien (800 års jubilæum for Santiago Katedral), 'Songs from the Borderland', 2011 - se video
  • 'Songs from the Borderland', Nordisk festival koncert på Island, Færøerne, Norge, 'Nordiske Kulturveje', 2012
  • Thomas Kingo Kirke, Danmark, EBU koncert transmitteret af Danmarks Radio, "Songs from the Borderland", 2012
  • Cuarto ciclo de conciertos Catedral Nueva, Spanien, El Arte de Tañer, 2012
  • Sorø Internationale Musikfestival, Danmark, 'Sangbogen fra Eldorado', 2013
  • Lunda Barock, Sverige, 'Copenhagen Chansonnier', 2013
  • Jægersborg Barokdage Festival, Danmark, 'Sangbogen fra Eldorado', 2014
  • Hans Egedes Kirke, Danmark, EBU koncert transmitteret af Danmarks Radio (DR), 'Sangbogen fra Eldorado', 2014
  • Vendsyssel Festival, Danmark, 'Sangbogen fra Eldorado', 2015 - se video
  • Søbygaardkoncerterne, Danmark, 'Sangbogen fra Eldorado', 2015
  • Den Fynske Opera, Danmark, 'Escarramán', 2016 - se video
  • Sommerkoncerter i Nordsjælland, Danmark, 'Sangbogen fra Eldorado', 2016
  • Aalborg Opera Festival, Danmark, 'Escarramán', 2016
  • Hofteatret, Danmark, 'Escarramán, 2016
  • Festival Internacional de Música Barroca "José de Nebra", Spanien, 'Del Norte al Sur', 2016
  • Skagen Festival, Danmark, 'Ambrosius', 2016
  • Næstved Early Music Festival, Danmark, 'Escarramán', 2017
  • Sommerkoncerter i Nordsjælland, Danmark, 'Ambrosius', 2017
  • Mod.Strøm Kultur Festival, Danmark, 'Hesbjerg revisited', 2017 - se video
  • Classical:Next 2018, Rotterdam, Holland, 'Hesbjerg revisited', 2018
  • Lille Sydfynsk Orgelfestival, Danmark, 'Ambrosius', 2018
  • HCA Festival, Danmark, 'En digtergæk', 2018
  • Kulturfestival "Abrahams børn", Danmark, 'Songs from the borderland', 2018