Den nye Via Artis webside er i luften!
Der er stadig mange småting der skal rettes til over de næste måneder, men de vigtigste funktioner er på plads.
Vi har ønsket at den nye side skal reflektere ensemblet på flere forskellige niveauer og give et virtuelt spejlbillede af hvem vi er og hvad vi gør, og ikke mindst, hvorfor vi gør det!
Websiden henvender sig i første omgang til arrangører, samarbejdspartnere og støttegivere, som har behov for at se hvem vi er.
Men den nye side henvender sig også, mere generelt, til alle der interesserer sig for de arbejdsområder vi beskæftiger os med: tidlig musik, verdensmusik, musikdramatik, kulturarv, musikpolitisk debat og ikke mindst koncertudvikling.
Websiden har plads til musikeksempler, video, podcasts, noder, artikler og debatindlæg. Det er vores intention at siden med tiden udvikler sig til et websted, mere end en webside.
Poul Udbye Pock-Steen, Odense 22. september 2018