Andersens duende

Jeg har haft lejlighed til at kikke inden for i forberedelserne til 'Andersens duende: En fysisk opera om mødet med det fremmede', som efter min mening er en både nyskabende og spændende performance. Stykket finder jo først og fremmest sit materiale og sin nerve i H.C. Andersens rejse til Spanien i 1862, hvor han forbløffes over og overvældes af den gnistrende, spanske kultur, de spanske landskaber og spanierne som mennesker. Andersen var jo en rejsende, der lod det fremmede komme til sig. Han tog det ind, smagte på det, elskede det og omsatte det oplevede til blivende kunst.
Nu har Poul Pock-Steen med flere ladet sig inspirere og givet sider af Andersens rejse i Spanien et spændende og sanseligt nyt liv i en kunstnerisk form, der på bedste vis yder H.C. Andersen respekt. Holdet har på spændende og indsigtsfuld vis formået at tilføje materialet en musikalitet og kunstnerisk betydning, der er Andersen værdig.