Musikpolitiske ideer

Mange betragter den tidlige musik* som historisk musik, med tryk på historisk, altså som en museal aktivitet, hvor publikum kan opleve fortidens musikalske vaner, uden en direkte forbindelse til nutidens æstetik.

Vi vil hellere se den tidlige musik som en historisk bygning, som vi ønsker at vedligeholde, fordi den rummer en social, æstetisk og håndværksmæssig arv som både musikere og publikum har glæde af.

Professionel udøvelse af den tidlige musik skal ikke sidestilles med aktiviteter som f.eks en veteranbil-klub, eller andet lukket selskab, hvor en lille gruppe dyrker fælles smalle interesser. Tidlig musik kan være meget mere end blot et snapshot af en historisk æstetik. Den spilletekniske og kompositoriske arv fra den tidlige musik skal ikke bare vedligeholdes, den bør også udvikles og indgå i nye aktuelle sammenhænge. For nu at blive i billedsproget fra før; Man behøver ikke benytte den historiske bygning til museum. Man kan i stedet vælge at give rummene nyt indhold og funktion.

Vi vil gerne se ensemblets aktiviteter som et engageret bud på, hvordan den musikalske kulturarv holdes i levende live gennem research og dokumentation, og samtidig videreudvikles musikalsk i nye kompositioner og koncertformer - og gerne i tværkunstneriske samarbejder med andre kunstformer.

*Tidlig musik defineres her som musik der er komponeret eller nedskrevet i perioden fra sen middelalder til midten af det 19. århundrede / musiktraditioner der er udviklet eller beskrevet indenfor samme periode